Spring til indhold
← Alle casesTeam3Service

Field service og medarbejder-app for Team3Service

Team3Service er en rengøringsvirksomhed, hvor hverdagen handler om at planlægge og udføre opgaver hos kunderne på tværs af mange medarbejdere. Ampleo byggede en samlet field service-løsning på Microsoft Power Platform med en mobil-app, så medarbejderne kan styre arbejdet direkte fra telefonen.

Team3Service er en rengøringsvirksomhed, og deres hverdag handler om at få de rigtige opgaver udført hos de rigtige kunder, af de rigtige medarbejdere, på det rigtige tidspunkt. Med mange medarbejdere ude i marken bliver planlægning, tidsregistrering og fakturering hurtigt en tung administrativ opgave, hvis det ikke hænger sammen i ét system.

Ampleo byggede en samlet field service-løsning til Team3Service på Microsoft Power Platform, der dækker hele vejen fra planlægning til faktureringsgrundlag.

Planlægning af arbejdet i marken

Kernen er et overblik over kunder, medarbejdere og opgaver. Medarbejdere oprettes med kompetencer og arbejdstider, og opgaver, både gentagne og enkeltstående, kan fordeles på den enkelte eller lægges i en åben pulje, hvor medarbejderne selv tager ledige opgaver. Planlæggeren kan i ét kig se hvad der er planlagt og hvad der mangler, fordelt på tid, medarbejder eller funktion.

Undervejs holdes styr på materialer, kvalitetsrapporter og tidsregistrering, så det udførte arbejde kan blive til et korrekt faktureringsgrundlag, både på fast pris og på timebasis.

En app til medarbejderne

Medarbejderne skal ikke sidde ved en pc for at passe deres arbejde. Som en del af løsningen byggede vi en mobil-app, hvor de har adgang til de samme data som på kontoret: deres opgaver, kundeinformation, tidsregistrering og kvalitetsrapporter, direkte fra telefonen ude hos kunden.

Integreret til økonomi og løn

Løsningen står ikke alene. Vi integrerede den til de systemer, der håndterer penge og løn:

  • Økonomi (E-conomic). Faktureringsgrundlaget fra de udførte opgaver sendes til E-conomic, og udgifter kan hentes tilbage og viderefaktureres til kunden.
  • Løn (Dataløn). Registrerede timer trækkes ud i et format, der kan indlæses direkte i Dataløn.

Mindre administration, samme arbejdsstyrke

Resultatet er en samlet platform, hvor planlægning, udførelse, kvalitet og fakturering hænger sammen. Det giver mindre tid på administration og bedre mulighed for at håndtere flere kunder med den samme arbejdsstyrke.

Læs mere

Der opstod en uventet fejl. Genindlæs x

Rejoining the server...

Rejoin failed... trying again in seconds.

Failed to rejoin.
Please retry or reload the page.

The session has been paused by the server.

Failed to resume the session.
Please retry or reload the page.