Spring til indhold

Integrationer

Få jeres systemer til at tale sammen - uden tunge integrationsprojekter.

Integrationer

Næsten alle virksomheder, vi taler med, har det samme problem: data lever i flere systemer, og nogen i organisationen bruger en stor del af sin uge på at flytte det manuelt. Det er ikke fordi nogen har truffet en dårlig beslutning - det er fordi systemerne er kommet til over flere år.

Integrationer

Integrationer er det, vi bygger for at lukke det hul. Når CRM, økonomi, marketing, lager og betaling kan dele data direkte, forsvinder dobbeltindtastningen og fejlkilderne - og medarbejdernes tid kan flyttes til det, der faktisk skaber værdi.

Hvor giver integration mest mening?

Vi ser de største gevinster i fire områder:

  • CRM ↔ økonomi: når et lukket salg ikke længere skal tastes om i fakturasystemet
  • CRM ↔ marketing: så kampagner kan målrettes baseret på den faktiske kundedata
  • CRM ↔ lager/ERP: så sælgere kan se hvad der reelt er på lager når de giver tilbud
  • CRM ↔ betaling: så bidrag, kontingenter og fakturaer matcher automatisk på kunden

Det er sjældent dér, smerten er størst, der er den teknisk sværeste integration - så vi starter altid med at kortlægge hvor I taber mest tid i hverdagen.

Tre niveauer af integration

Niveau 1: Standardkonnektorer (Power Automate)

For de fleste enkle flows er Power Automate det rigtige værktøj. Microsoft har færdige forbindelser til hundredevis af tjenester - Outlook, SharePoint, Dynamics, Salesforce, Slack, Mailchimp, økonomisystemer m.fl.

Hurtigt at sætte op, let at vedligeholde, og I betaler for det via jeres eksisterende Microsoft-licens.

Niveau 2: Ampleo Data Connector

Når Power Automate ikke rækker - typisk når I skal flytte mange tusinde records, har komplicerede mappings, eller custom-felter er involveret - bruger vi vores egen connector.

Færdige integrationer til Agillic, HubSpot, NETS, Mailchimp og andre danske standarder. Konfigureres direkte i Dynamics 365 uden kode. Fast månedlig pris.

Niveau 3: Custom integration

Når et system har en API, der ikke matcher noget standard, bygger vi en custom-integration. Det kræver udvikling, men giver fuld fleksibilitet. Vi bygger typisk som Azure Functions eller direkte i Power Platform-pipeline.

Vores tilgang

Vi designer altid integrationer én vej først. Mange integrationer behøver ikke at være to-vejs. Det er meget enklere - og mere driftssikkert - at have ét system som master og lade andre systemer trække fra det.

Konkret: hvis CRM ejer kundedata, behøver økonomi-systemet ikke at kunne ændre kundedata tilbage. Det giver os klare regler om, hvor ændringer starter, og hvor de spredes til.

Cases

Problemfri integration mellem Marketing Automation og CRM

Danmarks Naturfredningsforening fik realtidsintegration mellem Dynamics 365 og HubSpot. Bygget med Ampleo Data Connector.

To nye IT-løsninger blev redningen på et stort problem

World Animal Protection fik integreret CRM, marketingplatform (Agillic), bank og NETS - så bidrag fra alle kanaler automatisk matcher på medlemmet.

Læs også

Tag fat i os for en uforpligtende snak om jeres integrationsbehov.

Der opstod en uventet fejl. Genindlæs x

Rejoining the server...

Rejoin failed... trying again in seconds.

Failed to rejoin.
Please retry or reload the page.

The session has been paused by the server.

Failed to resume the session.
Please retry or reload the page.