Medlemshåndtering
For medlemsorganisationer er relationen til medlemmerne hele forretningen. Det er der, jeres tid skal bruges - ikke på manuel administration, dobbeltindtastning og siloer mellem fundraising, økonomi og kommunikation.
Hos Ampleo har vi gennem en årrække bygget medlemsløsninger for både store NGO'er, fagforeninger og brancheorganisationer. Det her er en samlet oversigt over, hvad vi laver, og hvor vi har erfaring fra.
Hvem passer det her til?
- NGO'er og humanitære organisationer der lever af fundraising og medlemsbidrag
- Fagforeninger og a-kasser med store medlemsbaser og kontingentopkrævning
- Brancheforeninger der kombinerer medlemsservice med events, kurser og rådgivning
- Andre medlemsdrevne foreninger med behov for fuld lifecycle-styring
Fælles for dem er, at det handler om mere end at have et kontaktregister. Det handler om at koble fundraising, økonomi, kommunikation og selvbetjening sammen til ét sammenhængende billede af medlemmet.
Det vi typisk bygger
Medlemsregister og lifecycle
Fra første lead til mangeårigt aktivt medlem til afmelding. Alle oplysninger samlet ét sted - kontaktinfo, medlemskab, segmentering, samtykker, historik. Med fuld GDPR-håndtering og indbygget samtykkesporing.
Kontingent og betaling
Automatiseret opkrævning via NETS, MobilePay, kort eller giro. Rykkerflows, fornyelse, ratebetalinger og fakturering. Direkte kobling til økonomisystemet, så bogføringen passer automatisk.
Fundraising og bidrag
Kampagner, gavekortskontering, indberetning til SKAT for fradragsberettigede gaver, segmenterede appeals. Indkomne bidrag matches automatisk på medlemmet, uanset hvilken kanal de kommer fra.
Kommunikation og marketing
Integration til marketingplatforme som Agillic, HubSpot eller Mailchimp via vores Ampleo Data Connector. Segmentering baseret på medlemstype, geografi, engagement og bidragshistorik.
Events, kurser og tilmeldinger
Fra invitation til registrering, deltagerliste, evaluering og opfølgning. Med tilmeldingsportal, hvor medlemmer kan tilmelde sig selv og se egne tilmeldinger.
Selvbetjeningsportal
Medlemmer kan opdatere stamdata, samtykker, betalingsoplysninger og tilmelding til arrangementer. Vi bygger den med Ampleo Portal, så den deler data direkte med CRM'et.
Sagshåndtering
For fagforeninger og a-kasser: registrering af medlemshenvendelser, tildeling til relevante medarbejdere, SLA-overvågning, dokumenthåndtering. Hele sagshistorikken samlet på medlemmet.
Udvalg, tillidshverv og governance
For organisationer med udvalg, bestyrelser eller tillidshvervsrepræsentanter: register over hvem der sidder hvor, hvornår valgperioden udløber, hvilke kurser de har taget.
Rapportering
Dashboards over medlemsudvikling, tilgang/afgang, bidrag pr. periode, engagement, konverteringer. Brugbart både i ledelsen og hos den enkelte medarbejder.
Vores tilgang
Vi starter med jeres faktiske arbejdsgange - ikke med en standard medlemsskabelon, I skal tilpasse jer. Det betyder:
- Konkret behovsafklaring: hvilke processer er kritiske, hvilke er nice-to-have?
- Faseopdelt implementering: vi tager de tungeste smerter først, så I får værdi tidligt.
- Tæt med jeres medarbejdere: vi bygger med jer, så systemet matcher den måde, I reelt arbejder.
- Migration fra eksisterende systemer: vi har stor erfaring i at flytte medlemsdata fra ældre systemer uden tab.
Typisk implementeringsforløb er 4-9 måneder for en bred medlemsløsning.
Vores cases på området
Mere fokus på medlemmerne blev et farvel til ERP
Fagforening med 60.000+ medlemmer skiftede fra et ERP-baseret medlemssystem til en bred medlemsløsning med kontingentopkrævning, sagshåndtering, kursusadministration, tillidshvervsregister og selvbetjening.
IT-systemer må ikke stå i vejen for fundraising
Dansk Blindesamfund automatiserede over 90% af deres manuelle håndtering af girokort, så administrative timer kunne flyttes til kerneopgaven.
To nye IT-løsninger blev redningen på et stort problem
World Animal Protection fik en moderne medlemsløsning koblet til Agillic marketing-automation, så indlæsning fra bank, NETS og eksterne kanaler er fuldautomatisk.
Problemfri integration mellem Marketing Automation og CRM
Danmarks Naturfredningsforening fik realtidsintegration mellem deres Dynamics-baserede medlemsløsning og HubSpot.
Læs også
- NGO'ers IT-realiteter: når fundraising og økonomi skal i samme system
- Microsoft Dynamics 365
- Ampleo Portal - selvbetjening
Sådan kommer I i gang
Tag fat i os - vi tager altid en uforpligtende snak om jeres aktuelle setup. Vi har set mange af mønstrene før og kan hurtigt sige, hvor der ligger størst værdi at hente først.