Microsoft Power BI
Power BI er Microsofts platform til dataanalyse og dashboards. Det er sandsynligvis det mest udbredte BI-værktøj på det danske marked - men det er også ofte den teknologi, der ender med flotte rapporter som ingen bruger.
Hos Ampleo bygger vi Power BI-løsninger, der bliver brugt i hverdagen. Det betyder mindre fokus på imponerende visualiseringer og mere fokus på, hvilke spørgsmål jeres ledelse og medarbejdere reelt skal kunne svare på.
Hvad bygger vi typisk?
Ledelsesdashboards
Ét skærmbillede, der svarer på "hvor står vi lige nu?" - typisk omsætning, pipeline, kundefastholdelse, projektrentabilitet. Ikke 30 grafer; 5 der reelt giver mening.
Salgs- og pipeline-rapportering
Real-time pipeline, lukkerate pr. sælger, gennemsnitlig handelsstørrelse, konverteringsrate. Koblet direkte til CRM, så tallene er identiske med dem, sælgerne ser.
Service- og support-rapportering
Gennemsnitlig svartid, åbne sager pr. SLA-status, kundetilfredshed. Hjælper service-ledelsen med at flytte ressourcer der hvor køen er længst.
Projektrapportering
Lønsomhed pr. projekt, faktureringsgrad, ressourceudnyttelse, prognose vs. realiseret. Specifikt vigtigt for konsulent- og leveranceorganisationer.
Medlems- og fundraising-rapportering
For NGO'er og medlemsorganisationer: medlemsudvikling, bidrag pr. kanal, kampagne-ROI, fastholdelsesrate.
ESG-rapportering
Dataopsamling fra mange kilder, præsenteret klar til CSRD og interne ESG-rapporter. Se mere på vores ESG-side.
Vores tilgang
Start med spørgsmålet, ikke med dataene
"Hvilke beslutninger skal denne rapport understøtte?" Hvis vi ikke kan besvare det, bygger vi ikke rapporten. Det lyder banalt, men er der mange BI-projekter strander.
Bygge på reelle data, ikke testdata
Vi bruger jeres egne data tidligt - det er typisk der vi opdager om datakvaliteten holder, eller om vi skal rydde op et andet sted først.
Selvbetjening hvor det giver mening
Vi bygger ikke kun statiske rapporter. Når det giver mening, sætter vi det op, så jeres egne folk kan lave nye visualiseringer uden at ringe til en udvikler.
Integration som fundament
Power BI er kun så godt som de data der kommer ind. Vi har stor erfaring med at koble Power BI til Dynamics 365, Power Apps, økonomisystemer og custom-databaser via Ampleo Data Connector.
Hvornår er Power BI det rigtige valg?
Power BI giver mest mening, hvis I har:
- Data spredt over flere systemer der skal samles til ét overblik
- En organisation hvor flere personer skal kunne arbejde med dataene
- Microsoft 365 som platform i forvejen (licens-mæssigt billigt)
- Reelle spørgsmål der ikke besvares godt nok af dagens rapporter
Har I bare brug for et månedligt regneark til ledelsen, er Excel + tid sandsynligvis billigere.
Sådan starter et Power BI-projekt
- Workshop - vi afdækker hvilke spørgsmål de relevante personer skal kunne svare på
- Datakortlægning - hvor ligger dataene, hvor god kvalitet har de, hvad mangler
- Første dashboard - vi bygger ét konkret dashboard og kører det i 2-4 uger
- Udvidelse - efter første erfaring udvider vi til flere områder
Første dashboard er typisk live efter 3-6 uger. Bredere udrulning afhænger af kompleksiteten.
Læs også
- Microsoft Power Platform - det bredere økosystem
- Ampleo Data Connector - kobling til datakilder
Tag fat i os for en uforpligtende snak om jeres rapporteringsbehov.