Microsoft Dynamics 365
De fleste virksomheder har flere systemer, ét per afdeling, og de taler sjældent sammen. Når salg, service og økonomi ikke deler data, bliver tværgående arbejde til manuel dataudveksling, og det koster tid hver eneste dag.
Dynamics 365 er Microsofts svar på det: en samlet platform hvor salg, service og marketing lever i samme system og deler de samme data. Det er den tunge ende af de CRM-løsninger vi bygger, og det rigtige valg når behovet er komplekst.
Hvad er Dynamics 365?
Dynamics 365 består af moduler til salg, kundeservice, marketing og field service. Det er bygget på Microsofts Power Platform, så I har direkte adgang til Power BI, Power Apps, Power Automate og resten af Microsoft 365 uden at koble eksterne systemer på.
Hvornår er Dynamics det rigtige?
Dynamics giver mest mening, hvis I genkender noget af det her:
- I har komplekse processer, der går på tværs af salg, service og marketing.
- I skal integrere til mange andre systemer og vil have det i en platform Microsoft står bag.
- I er en større organisation, hvor flere afdelinger skal arbejde i samme system.
- I bruger allerede Microsoft 365 tungt og vil have CRM'et til at spille tæt sammen med det.
Er behovet lettere, peger vi i stedet på PowerCRM eller vores eget AmpleoCRM. Vi sælger ikke et større system, end I skal bruge, og vi siger det ærligt, hvis Dynamics er for meget.
Cloud eller on-premise?
De fleste vælger cloud, fordi det fjerner besværet med servere: nye versioner kommer automatisk, adgangen er sikker og nem, og I skal ikke drifte infrastruktur. I får samtidig adgang til Microsofts øvrige cloud-tjenester.
On-premise kan give mening, hvis I har særlige krav om at have data på egne servere. Så vedligeholder I selv servere og opdateringer, men oplevelsen er ellers den samme. Vi rådgiver om hvad der passer til jer.
Integration til jeres øvrige systemer
Dynamics kan sende og modtage data fra jeres andre systemer via API, Power Automate, tredjepartsintegrationer eller vores egen integrationsmotor. I kan trygt beholde de systemer I ikke vil skifte, selvom I får nyt CRM. Findes der ingen færdig integration, bygger vi den.
Tag en snak
Skriv eller ring. Vi tager en uforpligtende samtale om jeres behov og forholder os ærligt til, om det er Dynamics, PowerCRM eller AmpleoCRM der passer bedst.