Microsoft Dynamics 365

Med Microsoft Dynamics 365 er det nemt at forbinde IT-løsninger i et større netværk.

Med Microsoft Dynamics 365 kan I samle virksomhedens IT systemer et sted

Mange virksomheder har behov for flere forskellige IT løsninger, som tjener forskellige formål. I langt de fleste tilfælde har hver afdeling en eller flere IT løsninger, som hjælper dem til at nå deres mål. Men hvis ikke de forskellige IT løsninger i de forskellige afdelinger taler sammen, bliver det hurtigt en udfordring at arbejde sammen på tværs af afdelinger. Om ikke andet bliver det tidskrævende, fordi dataudveksling hurtigt bliver en manuel opgave.

Det er her Microsoft Dynamics 365 kommer ind i billedet. Med Microsoft Dynamics 365 er det nemt at forbinde IT løsninger i et større netværk, hvor Dynamics 365 samler de forskellige løsninger.

DSC09274

Hvad er Microsoft Dynamics 365?

Dynamics 365 består af moduler til salg, service og marketing. Løsningen er bygget på Microsofts PowerPlatform, hvilket giver direkte adgang til andre stærke løsninger som PowerBI, PowerApps, PowerAutomate og hele Office365 platformen.

Cloud eller on-premise?

De fleste virksomheder i dag vil have stor glæde af en cloudløsning, da de her slipper for meget af det besvær, der kan følge med selv at stå for infrastrukturen. Det betyder blandt andet at:

• Der automatisk bliver rullet nye versioner på

• Adgang er både sikker og nemt tilgængelig

• Man skal ikke forholde sig til servere og drift af dem

Dertil har man adgang til alle Microsofts forskellige andre cloudservices, hvor man er mere begrænset, når man selv hoster løsningen.

On-premise kan bedst svare sig, hvis man har særlige krav om at have data på egne servere, eller har andre tekniske begrænsninger i forhold til at bruge cloud. Her skal man selv vedligeholde servere og opdatere løsningen, men ellers får man stort set den samme oplevelse.

Dynamics 365 kan nemt integreres med dine øvrige forretningssystemer

Hvis din virksomhed bruger Dynamics 365-løsninger som f.eks. Salg, Customer Service, Marketing eller Field Service, kan integrationen mellem disse apps give en mere sammenhængende kundeoplevelse og en mere holistisk tilgang til både jeres salgsarbejde og forretningsdrift.

Løsningerne kan både sende og modtage data fra andre IT løsninger via API, Power Automate, 3. parts integrationssystemer eller Ampleos integrationer. På den måde er der uendelige kombinationsmuligheder.

Jeres virksomhed kan derfor trygt fortsætte med den foretrukne IT løsning, selvom I skal have et nyt CRM-system. Hvis ikke der i forvejen findes en måde at integrere IT løsningen til Microsoft Dynamics 365, så udvikler Ampleo det.

Er du i tvivl om, hvilken løsning der er den bedste for din virksomhed?
Vi finder den bedste IT-løsning til dig.